Så er den tid på året kommet, hvor Dansk Karate Forbund offentliggør udtagelser til landshold og talentcentrene for den kommende sæson, og for første gang i vores klubs historie er vi med på listen, repræsenteret ved Ellinor. Stort tillykke til Ellinor med udtagelsen - vi ved, hvor mange timers hårdt arbejde, der ligger bag.
I januar 2022 satte vi gang i en målrettet sportslig indsats, der skulle understøtte talentmiljøet i klubben, og den indsats har nu båret frugt. Vi har i løbet af disse to år haft mange dygtige medlemmer afsted til stævner og leveret flotte sportslige resultater, og vi glæder os til at fortsætte arbejdet. Vi håber, at Ellinors udtagelse er den første af mange, og at vi med denne udtagelse kan få fodfæste i Dansk Karate Forbunds talent- og elitemiljø.


Panda Cup 🏆
Atlan, drenge U12: Tabte desværre runde pga. advarsler. Var ellers foran 3-1. Øv. Men virkelig flot præstation hvor han gjorde præcis som aftalt.
Mio, drenge U14 -50kg: Kvartfinale ✅ semifinale ❌. Han kom derfor hjem med en flot bronzepokal! 🥉
Stærkt gået drenge!

Panda Cup 🏆
I går, lørdag, havde vi Mio og Atlan til kumitestævne i Greve. Til Panda Cup fik alle deltagere en opvarmingskamp. Atlan, der stillede op i drenge U12 år, vandt overbevisende sin opvarmningskamp 6-0. Han tabte desværre sin første runde, da han med blot tre sekunder tilbage af kampen fik sin femte advarsel der automatisk udløser en sejr til modstanderen. Han var ellers foran overbevisende 3-1. Ærgerligt, men han gjorde præcis det vi havde aftalt inden kampene og kan være rigtig stolt af sin præstation for det var nogle meget flotte kampe.
Mio stillede op i drenge U14 -50kg og kom hjem med en flot bronzepokal! 🥉
Mio vandt på flot vis sin første runde. I semifinalen havde han kampen i sin hule hånd. Kampen stod 1-1 og Mio havde fordel for at score det første point. Med cirka to sekunder tilbage træder han med kun et par millimeter af foden ud fra arealet. Han mister derfor sin fordel og får fire advarsler. Kampen skal derfor afgøres på flag og de faldt desværre til Mios modstander. Flot præstation og finalen var kun et par millimeter væk! 🥋
Vi er stolte over begges præstationer!

I dag havde vi vores fire atleter: Malte, Atlan, Yaren og Ellinor på gulvet til dette års danmarksmesterskaber i karate. Alle fire stillede op i kata og med stor succes. Hold nu op!

🥈til Malte i kata drenge 9 år
🥈til Yaren i kata piger 12 år
🥉til Ellinor i kata piger 13 år
🥉til holdkata (Atlan, Yaren, Ellinor) i børn mix.

Sikke præstationer! Ingen kom sovende til disse placeringer og alle fire scorede vanvittige høje point. Giv dem lige et kæmpe like! 🎉