Klubbens historie

Tilbage i efteråret 2019 valgte klubben at blive en selvstændig karateklub. Det betød samtidig, at vi blev en stilartsuafhægig klub, der ville give sig i kast med, at få skabt noget nyt fra bunden. Vi valgte i begyndelsen af projektet navnet Slagelse Kampsportscenter med den idé om ikke at lade os begrænse af et klubnavn til én kampsport. Vi havde en idé om, at klubben måske på sigt kunne rumme flere forskellige typer kampsport, derfor navnet Kampsportscenter.
Der er løbet meget vand under broen siden og vi, lige som alle andre, blev ramt af diverse nedlukninger i foråret 2020 grundet covid-19 pandemien. 

Vi kom igen efter nedlukningerne og vi begyndte at engagere os mere og mere i Dansk Karate Forbund og i særdeleshed siden efteråret 2022, hvor vores instruktører har deltaget på flere kurser bl.a. træner 1, kumite 1, kata 1 samt kata 2. Vi lagde endda selv lokale til både træner 1 og kata 2 kurserne. 

I Januar 2023 startede vi langt om længe to stævneorienteret hold i kata og kumite. På katafronten ville vi ud at afsøge stævnemiljøet, og vi sendte klubbens første elev afsted til stævne i maj 2023. Siden da har klubben haft tre kataelever afsted til i alt seks stævner med en samlede højst af 11 medaljer. Senest blev det til en bronzemedlje ved DM i kata piger 11-12 år. 

I forbindelse med vores øget engagement i forbundet besluttede vi os for i løbet af sommeren 2023, at afsøge muligehederne for, at komme ind under vingerne i et stilartsforbund så vi ikke længere skulle stå på egne ben. 

Itosu-Kai Danmark stod klar med åbne arme og det blev annonceret i løbet af efteråret 2023, at vi i Slagelse ville blive den fjerde Itosu-Kai klub i Danmark. Vi er blevet taget virkelig godt imod. De har en fantastisk historie, nogle virkelig dygtige undervisere og mindst lige så vigtigt, helt vildt mange dygtige elever. 

Vi kan derfor med glæde sige, at vi fra efteråret 2023 er en Itosu-Kai klub. Vi går all in og vi har derfor også valgt at ændre klubbens navn. Da projektet omkring Slagelse Kampsportscenter nu hører fortiden til vil klubben fremover hedde Itosu-Kai Karate-Do Slagelse, eller i daglig tale blot Itosu-Kai Slagelse. 
Vi glæder os til den rejse vi skal på og vi håber selvfølgelig på, at du vil være med!